22 0906 A12 Dampen GF+Jubilæum Jette 20220423 1102 1107

Indkaldelse til Generalforsamling 2024

 22.03.24, opdateret 03.04.24

Jette har valgt at træde ud af bestyrelsen efter 22 år, heraf 6 år som formand. Bestyrelsen takker Jette for en enestående indsats!

Jette har altid gået til arbejdet med godt humør og stor ihærdighed. Vi kommer til at savne hende! (Foto d. 23.04.2022).

Indkaldelse

Vær med til at påvirke fremtiden for Silkeborgs historiske varmtvandsbadeanstalt!

Badeanstaltens Venner inviterer medlemmerne til generalforsamling (GF), hvor vi vil dykke ned i spændende emner og beslutninger om vores elskede badeanstalt, bl.a. vil vi gøre mere for at få unge med.

Dato: Lørdag d. 20. april Tid: Kl. 10.30Sted: Badeanstalten i Silkeborg, Hostrupsgade 41A, 8600

Medlemmer - kom kl. 9 eller senest kl. 9:30 og få et gratis morgenbad.Kl. 10:30 afholdes GF i Badeanstaltens forlokale.

For at deltage skal du have betalt kontingent.
Kassereren vil sidde klar fra kl. 9 hvis du har spørgsmål.

Tilmelding til spisning

Når generalforsamlingen er slut ved middagstid, kan du deltage i fælles frokost på Restaurant Sabel, som ligger 100 meter fra badet.

Bortset fra en egenbetaling på 100 kr. så betaler foreningen for mad og drikkevare. OBS: Betaling sker først i restauranten!

Tilmeld dig frokost på: tilmelding@dampen.dk - eller sms til 30342036 senest dagen før.

Deltager du kun i GF, kræves der ikke tilmelding.


Program

kl. 09.00 Gratis dampbad inden mødet
kl. 10.30 Mødet starter i badets forlokale, se dagsorden herunder
kl. 12.00 Mulighed for lækker frokost på Sabel (tilmelding)
ca 13.00 Tak for i dag. Vi slutter og går glade hjem

Dagsorden:

Dagsordenen er som nedenstående og inkluderer alt fra valg af dirigent og referent til præsentation af formandens beretning og regnskabet. Vi diskuterer også indkomne forslag, fastsætter kontingent for det kommende år og vælger nye medlemmer til vores bestyrelse.

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af referent
  3. Formandens beretning
  4. Fremlæggelse af regnskab
  5. Forslag til vedtægtsændringer
  6. Indkomne forslag
  7. Fastsættelse af kontingent for følgende år
  8. Valg til bestyrelsen
  9. Valg af suppleant, revisor og revisorsuppleant
  10. Eventuelt

Vi har brug for din stemme og dine idéer for at fortsætte med at gøre vores badeanstalt til et kulturelt hjertepunkt i Silkeborg!

Regnskab 2023

Vi skal gerne have godkendt regnskabet for 2023, som fremlægges til mødet. Regnskabet er godkendt af vores revisor Ingild d. 19.03.24 og kan ses her under dokumenter.

Forslag

Forslag til beslutning på generalforsamlingen skal være indsendt senest 14 dage før (dvs. d. 6. april) til bestyrelsen på e-mail: kontakt@dampen.dk

Forslag til vedtægtsændringer

Bestyrelsen foreslår følgende ændringer, som skal vedtages med 2/3 flertal:

til §7

- "Bestyrelsen består af 5 medlemmer..." - ændres til:- "Bestyrelsen består af 4-6 medlemmer..."

- "I lige år afgår 2 bestyrelsesmedlemmer og i ulige år afgår 3 bestyrelsesmedlemmer." - ændres til: - "Halvdelen af bestyrelsen er på valg skiftevis."

- "Der vælges på GF desuden 1 suppleant til bestyrelsen hvert år." - ændres til:
- "Der vælges på GF desuden 1-2 suppleanter til bestyrelsen hvert år."

til §8

- "Bestyrelsen konstituerer sig med formand, kasserer og sekretær ved det førstkommende bestyrelsesmøde efter GF." - ændres til:

- "Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand og kasserer ved det førstkommende bestyrelsesmøde efter GF."

til §13

- "Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i marts eller april måned og varsles mindst 4 uger forud, ved opslag på badeanstaltens kontor" - ændres til:

"Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i marts eller april måned og varsles mindst 4 uger forud, ved opslag på hjemmeside og på badeanstaltens opslagstavle.

- Dagsorden rettes ind efter overstående dagsorden

- "Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed og kun denne kan vedtage ændringer af foreningens vedtægter." - flyttes op som første sætning i §13.

Valg til bestyrelsen:

Jette Lyngholm, ønsker ikke genvalg
Marie-Louise Klarskov, ønsker ikke genvalg

Der skal vælges to nye bestyrelsesmedlemmer (Se forslag til vedtægtsændring §7).

Vi håber at se dig d. 20. april!

/RM & HB

Åbningstider for Badeanstalten

        Sommertid fra 1/6
Vintertid fra 1/9
Mandag Lukket Lukket
Tirsdag 09.00 - 16.00 09.00-12.00 & 13.00-16.00
Onsdag 09.00 - 18.00 09.00-12.00 & 13.00-19.00
Torsdag 09.00 - 18.00 09.00.-12.00 & 13.00-19.00
Fredag 09.00 - 19.00 09.00-12.00 & 13.00-20.00
Lørdag Mænd 06.30-13.00 Mænd 06.30-13.00
Lørdag Kvinder 09.00-13.00 Kvinder 09.00-13.00
Søndag Lukket Lukket

OBS: LUKKET  i uge 30 og 31

Kontakt

Foreningen
Badeanstaltens Venner

E-mail
kontakt@dampen.dk

Telefon kasserer
30342036

Badeanstalten i Silkeborg

Hjemmeside
Badeanstalten.dk

Telefon i badet
8682 0776

E-mail
badeanstalten@silkeborg.dk

 

Find Badeanstalten

Udviklet af attityde.dk