24 0778 S22 Badeanstalten GF 20240420 1121 1000

Vellykket Generalforsamling 2024

06.05.24, opdateret 11.07.24

Badeanstaltens Venner holdt et brag af et møde d. 20. april

35 medlemmer var mødt op i badets forlokale. Der var lagt op til en hyggelig formiddag, først med bad og så generalforsamling, for at slutte med frokost på Sabel.

Vi fik også fejret den afgående formand, Jette Lyngholm, for hendes over 22 år som aktiv i foreningens bestyrelse og i de sidste 6 år som formand. Hun havde valgt at træde tilbage for at give plads til yngre kræfter. Hun fik en fin gave som tak for den lange indsats.

Også Marie-Louise Klarskov havde valgt at "træde af" ligesom Jette, og blev også hyldet.

Vedtægtsændringer

Disse fratrædelser sker samtidig med at foreningens aktiviteter stiger markant. Der er sat et ungeudvalg i søen, der skal lave arrangementer for medlemmer under 30 år. Samtidig overtager vi Sponsorforeningen, der tidligere blev administreret af kommunen, og vi skal til at markedsføre os og badet bedre.

Derfor var der behov for flere kræfter i foreningen, så et vigtigt punkt på mødet var at få ændret vedtægterne for at give mere plads i bestyrelsen på en fleksibel måde. Bestyrelsens størrelse inklusive suppleanter gik fra at kunne være 6 medlemmer - til nu 5-8 medlemmer.

Alle otte pladser blev besat på mødet, så fra at to forlod bestyrelse, er der nu komme hele fire nye ind! Heraf to unge som suppleanter, hvilket vi er meget glade for. De skal på sigt stå for arrangementer for unge.

To nye æresmedlemmer

Da vi syntes, at især to personer i foreningen har spillet en markant rolle for badets overlevelse, for de løbende og nænsomme istandsættelser igennem mange år, samt for foreningens eksistensgrundlag, nemlig afgåede Jette Lyngholm og vores nu pensionerede bademester Per Hansen, udråbte Rasmus Munch dem begge til foreningens nye æresmedlemmer! Vi vil finde en måde at markere dette på nede i badet.

Den nye konstituering

Efter mødet konstituerede den nye bestyrelse sig til deres roller.

Som ny formand blev Rasmus Munch valgt, og næstformand blev Mads P. E. Hoffbeck. Brian Wiuff og Helge Bay tager sig fortsat af hhv. medlemsliste og økonomi. Rene Andersen er fra posten som suppleant nu blevet fuldgyldigt medlem af bestyrelsen.

Herudover valgtes Karen Bolette Pedersen ind i bestyrelse. Karen er ansat i badet, og kan være et fint bindeled til Badeanstaltens personale.

Og som aktive suppleanter valgtes Rikke Mia Petersen og Jacob Mortensen. Vi ser meget frem til arbejdet i den nye bestyrelse!

Efter mødet gik 25 af deltagerne over på Restaurant Sabel, hvor vi nød et par velfortjente og meget lækre "madder" med øl og kaffe til frokost.

/HB

Åbningstider for Badeanstalten

        Sommertid fra 1/6
Vintertid fra 1/9
Mandag Lukket Lukket
Tirsdag 09.00 - 16.00 09.00-12.00 & 13.00-16.00
Onsdag 09.00 - 18.00 09.00-12.00 & 13.00-19.00
Torsdag 09.00 - 18.00 09.00.-12.00 & 13.00-19.00
Fredag 09.00 - 19.00 09.00-12.00 & 13.00-20.00
Lørdag Mænd 06.30-13.00 Mænd 06.30-13.00
Lørdag Kvinder 09.00-13.00 Kvinder 09.00-13.00
Søndag Lukket Lukket

OBS: LUKKET  i uge 30 og 31

Kontakt

Foreningen
Badeanstaltens Venner

E-mail
kontakt@dampen.dk

Telefon kasserer
30342036

Badeanstalten i Silkeborg

Hjemmeside
Badeanstalten.dk

Telefon i badet
8682 0776

E-mail
badeanstalten@silkeborg.dk

 

Find Badeanstalten

Udviklet af attityde.dk