Logo
  
 
Dampens historie
Forsiden > Om 'Dampen' > Dampens historie  

Dampens historie

Silkeborg Varmvandsbadeanstalt blev åbnet d. 24. juli 1920 på en tid, hvor der ikke var de bademuligheder i hjemmene som man har i dag. Den var fra starten opdelt i tre afdelinger.

Der var luksusafdelingen for borgerskabet til venstre og folkebadeanstalten for ”håndens” arbejdere til højre, derudover var der i gavlen en mindre afdeling med tre ”afklædningsrum”, russisk badestue og familiebade, der især blev benytte af familier med mange børn.

Luksusafdelingen

I luksusafdelingen var der to dobbelte og fire enkelte ”afklædningsrum” med brikse til at ligge på, bruser og cirkelbruser (skeletbruser), koldtvandskar, indsæbningsbriks, russisk bad, familebadstue og to badstuer med tempereret og meget varmt romersk bad.

Luksusafdelingen havde magelige kurvemøbler og lekture til gæsterne, desuden betjente bademesteren bruserne og stod for indsæbningen, samt sørgede for at gæsterne hyggede sig.

Folkeafdelingen

Folkeafdelingen havde 15 små ”afklædningsrum” med sideplads til en person, familiebad, finsk badstue og brusebad, beregnet til håndens arbejdere, men de måtte til gengæld klare sig selv i den korte tid der var afsat til hvert bad.

Bademestre

Badet har i årenes løb haft fem deciderede bademestre, som hver på deres måde, har betjent badets gæster ud fra de normer perioden satte.

Ved badets åbning i 1920 hed bademesteren Anton Nielsen og han holdt indtil 1953, her blev han afløst af Jørgen Ditlevsen der havde været badeassistent siden 1945.

Ved Jørgen Ditlevsen pludselige død i 1977, blev Poul Bjerre ansat som bademester. Da han valgte at gå på pension i dec.1990, blev Børge Hansen ansat og han blev d. 1. januar 1996 afløst af Christians Schou Jensen, der om nogen har været medvirkende til at badet har fået den opbakning og det besøgstal det har i dag. Et tal der holder sig, også her efter at Christian i oktober 2001, valgte at gå på efterløn.

Der blev badeanstalten blev lagt ind under Svømmecenter Nordvest, med Per Hansen som ansvarlig leder, og tiden med en egentlig bademester er forbi, men det betyder ikke at der ikke også nu vil blive hæget om badets udseende og historie.

/Henning H. Honoré


Til top

 

 

 

 



 
© Dampen.DK
  Opdateret: 27.03.2014