Logo
  
 
Badeanstalt truet af lukning i TV
Nyhed 0038  

 
En af Silkeborgs kulturinstitutioner risikerer at forsvinde


TV2 Østjylland d. 24.07.14.

 
Badeanstalt truet af lukning

 
24.07.14 (genpubliceret d. 07.05.20)

TV2 Østjylland viser et indslag fra Silkeborgs gamle badeanstalt. Den er en af landets ældste, som nu måske bliver tvunget til at lukke.

Dette fordi Silkeborg Kommune skal spare, skriver TV2 Østjylland d. 24/7-2014. Sidste år havde Badeanstalten mere end 9.000 besøgende, som blev skrubbet og skuret, men en kommunal sparerunde truer stedet. 300.000 kroner vil nemlig i realiteten lukke Badeanstalten.

- Jeg kan slet ikke forstå, at der er nogle, som kan tænke på at ville lukke det her, siger Knud Erik Sørensen, der er formand for foreningen Badeanstaltens Venner.

Og han er ikke den eneste, som håber, at Badeanstalten fra 1920 fortsætter i mange flere år.

- Det gør mig virkelig ondt. Jeg synes, at det er et stort tab. Ikke bare personligt, men for alle, som har brugt det, siger Jon Stage, der er gæst i Badeanstalten.

Foreningen Badeanstaltens Venner arbejder nu på at få overbevist kommunens politikere om, at Badeanstalten skal bevares, slutter TV2 Østjylland.

 
/HB - kilde: TV2 Østjylland

 


Tidligere nyheder:
 

Dampbadet igen truet af lukning - KRISE

Der skulle findes besparelser - og igen vistes der ringe forståelse for Badeanstalten (07.07.14)
Gå til menuen øverst til venstre

Til top

 
© Dampen.DK